Konferencer

09-05-2019

Landskonference


Det bliver en god konference

01-01-2018

Landskonference 2018



Når jeg ikke er som jeg var – når jeg ikke kan det jeg kunne, hvem er jeg så?

- en konference om identitetskonstruktion

oplæg v. Adjunkt Charlotte Glintborg og Michael Vittrup

Objekt eller individ? – perspektiver på identitets-(re)konstruktion hos personer der rammes af hjerneskader og deres nære pårørende. v. Adjunkt Charlotte Glintborg.

Charlotte Glintbord, Adjunkt i Rehabiliteringspsykologi, Center for Developmental and Pscyhological Suence (CeDAPS), Aalborg Universitet.
hvad bidrager til en forandret identitet nar et menneske rammes af en hjerneskade? En erhvervet hjerneskade opstår pludseligt, og fra det ene øjeblik til det andet befinder man sig midt i et langstrakt behandlings- og rehabiliteringsforløb, revet væk fra det liv man levede. Her begynder en proces, hvor man ikke kun skal komme sig over de umiddelbare fysiske og neurologiske følger af hjerneskaden, men også fra de vidtrækkende konsekvenser det har for en som menneske. Ikke kun det pludseligt forandrede liv påvirker ens identitet, men også forandrede blikke fra pårørendes, omverdenen og mødet med det professionelle hjælpesystem. Når man træder ind i et rehabiliteringsforløb er der en risiko for at personer med hjerneskader objektgøres og konstrueres i reducerede positioner, hvilket påvirker selvforståelsen og identiteten yderligere. Når vi taler om fagprofessionelles syn på personer, der rammes af hjerneskader taler vi også om fagprofessionelles syn på sig selv som fagpersoner. Noget tyder på at skærpet behov for at professionelle bliver bedre til at se mennesket, de skal samarbejde med og lade dette menneskes unikke identitet være udgangsunkt for relationen og rehabiliteringsarbejdet frem for at lave et generaliseret tredie af personen, med risiko for objektgørelse.

Hjerneskaderamt – Forstå dig selv på ny. v. Mikael Vittrup

Mikale Vittrup (f. 1982) blev i 2004 ramt af hjerneblødning. Skrev en selvbiografi Flyvske tanker i 2007 omhandlende hans oplevelse af det at få en hjerneskade. Arbejder i dag som ergoterapeut, og foredragsholder hvor har fortæller omkring sine oplevelser som hjerneskaderamt og fagperson. han har holdt 60 oplæg i løbet af de sidste 10 år, på ergoterapeutskolerne, rehabiliteringscentre mv. Hans oplæg er centreret omkring den psykologiske behandling af traumet, hvilket han selv ser som et manglende fokus område i rehabiliteringen af hjerneskaderamte.

oplæget tager udgangspunkt i selvbiografien, Flyvske Tanker, om bogen er bl.a. sagt: ‘En fin patientberetning, som kommer ud over det private, og beskriver den smertelige proces med alvor, humor og fandenivoldskhed’ (lektørudlatelse) ‘Bogen giver et uhyre stærkt indblik i Mikaels vedholdende kamp for at genfinde livsglæden. Den er derfor tankevækkende læsning for os alle…’ (psykologi)

01-01-2017

DaNS landskonference 2017. AKTIV HJERNE!


Neurooptemetri v. Steen Aalberg
Udviklingsmuligheder for den skadede hjerne v. Troels Wesenberg Kjær

Visuelle perceptionsforstyrrelser efter commotio/postcommotio og kranietraume v. Neuro-optemetrist Steen Aalberg

De fleste tager synet for givet uden tanke for dets overordnede formål og kompleksitet. begrebet syn rækker langt videre end synsskarphed og briller, og synsprocessen foregår overalt i hjernen. Derfor vil de allerfleste hjerneskader give synssymptomer, og det er her neurooptemetristen passer i rehabiliteringsbilledet. Du får en kortfattetredegørelse for begrebet “syn” i dets fulde forstand, hvordan det kan påvirkes af traumer samt de umiddelbare funktionelle konsekvenser deraf.
Som underviser bliver det vigtigt for dig at få overblik over potentionelle synsproblemer da de alle, selv mindre tydelige samsynsproblemer, udgør en reel barriere både for læring og for rehabilitering på andre områder. Samttidigt bliver det nødvendigt at kunne tilrettelægge din egen undervisning på en sådan måde at synsproblemet får mindst mulig indflydelse i situationen. Skaderne er mangeartede og vidt forskellige, hvorfor der præsenteres eksempler med relation til både commotio, kranietraumer og apopleksi.

Hvordan aktiverer vi den skadede hjerne i praksis på den gode måde? v. Professor Troels Wesenberg Kjær

Troels arbejder med hjernens plasticitet – evnen til at tilpasse sig nye krav og udfordringer ved at ændre på forbindelser og bygge nye nerveceller. Når hjernen er plastisk bliver den mere robust over for indre og ydre udfordringer. Det er derfor vigtigt for professionelle, borgere, elever og forældre og andre at være opmærksomme på plasticitetsbegrebet og hvordan vi kan udnytte plasticiteten og kognitive strategier til at gøre os mere robuste og mindre psykisksårbare, Hvorfor kan de centralstimulerende stoffer fremme rehabilitering? Hvorfor bliver man træt after hjerneskade?

14-04-2016

Landskonference – Begrib kommunikationen


Løsningsfokuseret samtale med Henrik Vesterhauge-Petersen.
Kognitive kommunikationsforstyrrelser med Iben Christensen og Lone Grønnegaard Wachner.

Løsningsfokus og recovery

v. supervisor Henrik Vesterhauge-Petersen
Den løsningsfokuserede samtale er en ressource- og fremtidorienteret tilgang til problemløsning. De enkle og konstruktive terapeutiske principper bygger på de elementer af løsninger, som allerede er til stede i klientens liv. I et respektfuldt samarbejde med klienten er dennes ressourcer, selvstændigt formulerede mål og evne til at udvikle egne, unikke løsninger i samarbejdets fokus.

Med udgangspunkt i løsningsfokuseret praksis vil oplægget indeholde en række praktiske og konkrete redskaber til en rehabiliterende tilgang, som understøtter klientens recovery proces.

Henrik Vesterhauge-Petersen er medejer af firmaet Solution (www.solutionfocus.dk) og har siden 1999 undervist i Løsningsfokuseret samtale og Feedback Informed Treatment indenfor Rehabilitering, socialpsykiatri, misbrugsbehandling sundheds- og familiearbejde.

Kognitive kommunikationsforstyrrelser

v. audiologopæder Lone Grønnegaard Wachner og Iben Christensen

Kognitive kommunikationsforstyrrelser er en hyppig følge af erhvervet hjerneskade, men hvad er de egentlig for en størrelse, hvordan opstår de, og hvordan kan man støtte de ramte og deres pårørende til succesfuld kommunikation?
Med udgangspunkt i antagelsen om, at kognitive kommunikationsforstyrrelser opstår i et komplekst samspil mellem kognition, sprog, perception og fysiologi, skabes der en fælles forståelsesramme for vanskelighederne, som underbygges gennem lyd- og videoeksempler med borere i forskellige faser af deres rehabiliteringsforløb . I forlængelse heraf gives der forslag til, hvordan obsrevationer og testresultater kan bruges som afsæt til at skabe indsigt og støtte en succesfuld kommunikation hos de ramte i samspil med både pårørende og professionelle.

Lone Grønnegaard Wachner, Neurofaglig konsulent, talepædagog og lærer. Medforfatter til DTHS’s God Praksis i udredning af Kognitive Kommunikative Vanskeligheder. Efteruddannet hos Sheila McDonalds CCD. Kursus i narrativ tilgang i rehabilitering. Arbejder med Kognitiv rebhabilitering individuelt og i grupper på CSU-Slagelse.

Iben Christensen, Cand. Mag. i Audiologopædi. Arbejder til dagligt med rehabilitering af svært skadede patienter med Traumatisk Hjerneskade på Højt Specialiseret Afdeling for Neurorehabilitering og Traumatisk hjerneskade, Rigshospitalet-Glostrup med udefunktion på Hvidovre Hospital. Deltafer i DTHS’s arbejdsgruppe vedr. revidering af God Praksis i udredning af Kognitive Kommunikationsforstyrrelser. Oversætter af og kursusholder i FAVRES – Funktionel Analyse og Verbalt Ræsonenement (Test af kognitive kommunikationsforstyrrelser). medarrangør af og efteruddannet ved Sheilla McDonalds kursus Cognitive Communication Disorders, niveau 1 og 2 på Hvidovre Hospital.

07-05-2015

DaNS Landskonference 2015


Mind, brain and education
v. Ole Lauridsen

Oplæget tog afsæt i forskningsgrenen ‘ Mind, brain and education’ og bevægede sig ind i områderne ‘Hvad ved vi?’ (dvs. hvad ved forskningen mere konkret om hvordan hjernen i almindelighed lærer) og ‘Hvad kan vi?’ (dvs. hvordan kan vi omsætte denne viden til praksis).

Ole Lauridsen er lektor ved Center for Undervisning og Læring, School of Buisness and Social Sciences, Aarhus Universitet. Han er oprindelig mag. art. i tysk og arbejdede i mange år ved Erhvervssprogligt Institut, Handelshøjskolen i Aarhus, før den blev fusioneret ind i Aarhus Universitet.
Interessen for undervisning og læring lå hele tiden bag det faglige, og for snart 15 år siden bevægede han sig ind på dette område, efterhånden – fra 2007 – på fuld tid.
Hjernen og læring blev for alvor en del af hans arbejdsfelt efter et sommerkursus på Havard i 2009, og siden da har det stået i centrum. Han arbejder for og med at få ‘Mind, brain and education’, som forskningsgrenen kaldes, oversat ind i en dansk tradition med fokus på de videregående uddannelser, og der vil i marts 2016 komme en bog ud af det.

Mental robusthed – hvad vil det sige og hvordan hjælper det os?
v. Eva Hertz

Den tidligere forskning i mental robusthed tog udgangspunkt i 1960′ernes børnepsykologi. Man antog dengang, at mental robusthed var et sjældent træk, men vi ved nu, at mental robusthed hos såvel børn som voksne er ret almindeligt, og forskningsmæssigt er fokus nu rettet mod ‘den robuste fænotype’, herunder adfærdsmæssige, kognitive, neurale, molekylære og hormonale elementer i forhold til robusthed.
oplæggets vinkel på mental robusthed beskriver de centrale psykologiske færdigheder, der hjælper os til at håndtere sterss, udfordringer og svære hændelser. Endvidere gives konkrete eksempler på træning af mental robusthed.

Eva Hertz er psykolog, Ph.d og direktør i Center for mental Robusthed. Hun arbejder med træning af mental robusthed, trivsel, arbejdsglæde og forebyggelse af stress med afsæt i anvendt positiv psykologi i offentlige og private virksomheder, og er endvidere ekstern loktor i positiv psykologi, ved Aarhus Universitet.

Læs mere på www.mentalrobusthed.dk

01-01-2014

Referat af landskonferencen 2014


”Neuropædagogikken i bevægelse”

Bevægelse var omdrejningspunktet for dette års landskonference i DaNS.

Vi befinder os i en tid med megen bevægelse, både politisk, med alt hvad det medfører af forandringer for de borgere, vi hjælper, og så sandelig også fagligt.

Der forskes kontinuerligt i hjernens forunderlige og komplekse funktioner, hvilket medfører ny og tankevækkende viden til gavn for os alle.

Igangværende hjerneforskning, historisk gennemgang af opmærksomhedsfunktionen og en psykoterapeutisk metode kaldet ”Compassion focused therapy” var emnerne fra dagens tre veloplagte oplægsholdere.

De 3 oplægsholdere havde til opgave at bidrage til temaet ”Neuropædagogikken i bevægelse” fra hver deres faglige ståsted.

Heine Lund Pedersen er psykolog med speciale i neuropsykologi , ansat på Psykiatrisk hospital i Risskov.

Hans bidrag til dagens tema omhandlede hjernens opmærksomhedsfunktioner.

Hvordan spotter man, hvordan træner man, hvordan laver man kompenserende strategier?

Vi ved godt, hvad opmærksomhed er. Eller gør vi? Oplægget stillede skarpt på teorier om såvel simple som komplekse opmærksomhedsfunktioner og på nyere viden om opmærksomhedsfunktionernes lokalisation i hjernen. Herudover en introduktion til træning og behandling af svækkede opmærksomhedsfunktioner

Vi blev ført igennem de førende overvejelser og teorier, der har været fremme omkring hjernens opmærksomhedsfunktion i de forløbne 20 år. Som i andre fag, har der også indenfor neuropsykologien været en del terminologisk forvirring eller uenighed omkring begreber.

Noget er der dog opnået enighed om, fortalte Heine Lund Pedersen.

Opmærksomhed er en samlebetegnelse for processer i relation til perception, tænkning eller handling. Det knyttes til de sensoriske områder og indgår i komplekse neurale netværk. Opmærksomhed er:

Fremhævelse eller udvælgelse stimuli til videre bearbejdning

Udelukkelse af stimuli

Tilpasning af graden af fokus

Den klassiske tænkning om opmærksomhedsfunktionen omfatter 5 specifikke former for opmærksomhed:

1. Fokuseret opmærksomhed, spændvidde

At kunne respondere på stimuli

F.eks. fastholde en simpel talrække

2. Vedvarende opmærksomhed, koncentration

Fastholde given respons over længere tid

3. Selektiv opmærksomhed

Fravælge konkurrerende stimuli

Ofte tydeligt i klinikken

4. Skiftende opmærksomhed

Forskellige opgavers kognitive krav

5. Delt opmærksomhed

To eller flere adfærdsresponser

Udover de 5 former for opmærksomhed, som har været anvendt indenfor neurorehabilitering, tales der nu om to grundlæggende måder, hvorpå opmærksomheden kan aktiveres:

Villet opmærksomhed (endogenous/voluntary attention)

Udefrakommende opmærksomhed (reflexive attention)

Der er tale om 2 neuralt funderede netværk, som er styrende for vores opmærksomhedsfunktion:

VAN (ventral attentional network) og DAN (dorsal attentional network).

VAN og DAN modtager impulser fra sensoriske områder i hjernen, som kan trackes via EEG målinger.

VAN er karakteriseret ved at have højresidet hjernedominans og hjælper opmærksomhedsfunktionen med at registrere pludseligt og uventede stimuli – en slags alarmfunktion.

DAN er dorsalt repræsenteret og har ikke nogen decideret sidedominans i hjernen. DAN er styrende for en generel villet opmærksomhed – et ønsket fokus på noget.

Interaktionen mellem disse to systemer genererer enten en ”to be ignored stream” eller en ”to be attended stream”.

I en normalt fungerende hjerne vil der være balance og et ligeværdigt samarbejde mellem disse to systemer.

Forskningen indenfor psykiatrien har påvist, at forstyrrelser i dopaminbalancen påvirker netop samarbejdet mellem disse systemer. Der er derfor en hypotese om, at ADHD ramte har et for aktivt DAN system eller et ”slapt” VAN-system, således at der bliver taget stilling til for mange uvedkommende stimuli, som i en normal DAN/VAN relation vil blive sorteret fra (to be ignored).

Mennesker med erhvervet hjerneskade, som har neclect, vil typisk være skadet i funktionsområder, der overlapper VAN og DAN, hvorfor der optræder nedsat evne til at rette fokus på visuelle objekter eller dele heraf.

I neurorehabiliteringen skal vi være særligt opmærksomme på de specifikke opmærksomhedsfunktioner og hvornår de er ideelt aktive.

Det kræver didaktiske overvejelser i forhold til placeringen af teoritunge aktiviteter i undervisningen.

Om netop intervention vedrørende opmærksomhedstræning fortalte Heine Lund Pedersen, at forskningen viser, at den bedste mestring opnås gennem alsidig træning i opmærksomhed. Forstyrrelse af opmærksomheden er ikke et veldefineret afgrænset syndrom – modsat f.eks. afasi eller visuel agnosi.

Måske fordi opmærksomhedsfunktionen inddrager flere områder i hjernen og kræver et kompliceret samarbejde imellem disse, er det svært at udvikle en specifik indsats/træning som har overførselsværdi til hverdagslivet og de daglige gøremål.

Heine Lund Pedersen konkluderede at de specifikke træningsprogrammer vi kender til indtil videre (fx APT og HOT), hovedsagligt medfører forbedring i udførelsen af programmets opgaver.

Direkte træning, træning af hukommelsesstøtte og problemløsningsstrategier anbefales frem for træning foran computeren. CBT (cognitive behavourial therapy) reducerer stress og øger mestring, viser ”Updated review of litterature 2003-2008” Cicerone et. al

Den optimale træning af opmærksomheden foregår således gennem et alsidigt sammensat undervisningsprogram, hvor funktionsområder i hjernen aktiveres både enkeltvis og samtidig.

Modellen der visuelt støttede op om denne viden er god at huske og gengives derfor i sin originale form

 

En viden der med fordel kan inddrages i de didaktiske overvejelser foreningens medlemmer gør sig i arbejdet med folk med erhvervet hjerneskade.

Det spændende oplæg om opmærksomhedsfunktionen sluttede af med plads til et par spørgsmål og herefter var det tid til anden oplægsholder, nemlig Esben Bilde.

Esben Bilde er direktør for Helene Elsass centeret, der har til formål at skabe mærkbare resultater for børn og unge med cerebral parese (tidligere kendt som spastikere). Centeret har som vision at bygge bro mellem grundforskning og praksis, således at den gode viden bliver til best practise. På den måde kan vigtig grundforskning komme ud i primærsektoren og dermed blive til gavn for de borgere, der kan have gavn af det – i dette tilfælde børn med medfødte hjerneskader.

Mitii – eller Move it To improve it – er et onlinebaseret træningskoncept, som ”kommer ind i hjemmet” via computeren.

I en tid, hvor der ikke er råd til varme menneskehænder til daglig behandling, er dette koncept udviklet ”af nød” som Esben Bilde forklarede. Træningskonceptet, der superviseres af en fagperson, kan som udgangspunkt bruges til træning af alle med hjerneskade eller en kropsskade. Mitii er individuel og tilpasset træning, der forbedrer de motoriske, faglige og sociale kompetencer.

Baggrunden for konceptet skal findes i neuroscience, nærmere betegnet forskning i hjernens plasticitet og sammenhængen mellem bevægelse, træning og læring.

Helene Elsass centeret (HEC)har tætte samarbejdsforbindelser til hjerneforskere forskellige stedet i verden. Stedet har tilknyttet 12 phd studerende, som arbejder med det HEC bestemmer, der skal forskes i. Disse studerende vejledes af Professor Jens Nielsen Københavns universitet (institut for idræt og institut for hjerneforskning) som HEC har et tæt samarbejde med.

Her ud over har centeret samarbejdsrelationer til andre førende forskere rundt om i verden – alt sammen med det formål at finde metoder, der kan hjælpe CP mennesker og andre med hjerneskader til et bedre liv.

Esben Bilde remsede en lang række af projekter op, som centeret er involveret i.

Fælles for dem er at opnå viden om effektfulde træningsmetoder, der på bedst mulig måde kan hjælpe hjernen med at kompensere for de medfødte skader, som bla CP-ramte har.

At frembringe positive effekter i hjernens plasticitet kræver at stimuli induceres over et tilstrækkeligt tidsrum med et programmeret forløb.

Træning og læring skal være intensiv,
gentagende og progressiv udfordrende.
Individet skal være meget motiveret for træning/læring og vigtigst af alt, være aktiv selvmedvirkende.

Dette var enslydende med det, vi tidligere på dagen havde hørt fra Heine Lund Pedersen – at der skal skiftes mellem aktiviteterne for at opnå den bedste læring.

Der var dog også diskrepans i mellem de to foredragsholderes teoretiske afsæt.

For eksempel hævdede Esben Bilde, at man ikke kan tale om nogen specifikke funktionsområder i hjernen, men at hjernens funktion skal ses som en dynamisk proces med aktivitet overalt i hjernen. En påstand, der efter undertegnedes skøn fik flere til at bevæge sig uroligt i stolene.

En sjov demonstration af hjernens hurtige tilpasningsevne fik et smil på de flestes læber. Gemte symboler i kendte logoer blev afsløret med en påmindelse om, at vi nu aldrig kan kigge på det samme logo igen uden at se de ”hemmelige tegn”. Det kan vi angiveligt ikke, fordi vores neurale netværk er blevet ”forstyrret” og dermed forandret.

Efter en skøn frokostbuffet og for nogles vedkommende en lille gåtur i det skønne forårsvejr, tog Esben fat på 2.del af oplægget.

Her gav han et detaljeret indlæg om hjernens biokemiske cellefunktioner relateret til samspillet mellem motivation, læring og neuroplasticitet. Både, hvad der skal til for at få neurale netværk til at udvikles, hvilket forudsætter ”handling”, og hvilke stoffer/byggesten, der er afgørende for at kunne udvikle disse netværk – og dermed vigtige at indtage via kosten. Food4brain arbejder med denne viden og det er et andet projekt, som HEC er med i.

Vi lærte, kort fortalt, at vores hjerner profiterer rigtigt godt af stoffer, der findes i mørk 70 % chokolade, rødvin lavet på Cabernet Sauvignondruen, fiskeolier og gurkemeje for at nævne nogle.

Til sidst hørte vi om ”baby gym” en interaktivt træningsmåtte, der er under udvikling. Her ligger babyen som på et aktivitetslegetæppe, blot registreres barnets bevægelser via Ipads, der kan lyse og blinke og som også kan aktiveres af barnet ved berøring. Med tiden håber man på, at ”baby gym” kan hjælpe med at afdække medfødt hjerneskade hos få måneder gamle babyer ved at aflæse nogle specifikke håndbevægelser, der er tidlige tegn på hjerneskade….

…………………………………………………………………………

Der er to løftestænger, der kan sætte et menneske i bevægelse: frygt og egennytte.

Napoleon Bonaparte 1769-1821

………………………………………………………………………..

Deltagerne på dette års landskonference kom af egennytte og ikke frygt, håber vi.

Alt andet lige håber vi, at de fleste blev ”bevæget” i betydningen ”forstyrret”, da det jo netop er ”forstyrrelse” i det neurologiske system, der skaber forandring, som Esben Bilde forklarede i sit oplæg. Og mon ikke de fleste tager til en heldagskonference for at blive en lille bitte smule forandrede?

Nogle bliver måske endda ”forstyrret” i betydningen provokeret. Provokeret til at undersøge noget nærmere.

Noget, som blev postuleret uden at blive demonstreret. Det er videnskabsteoriens grundlære, at for at en tekst skal være valid, må den kunne demonstrere og ikke kun postulere…. Der må kunne findes belæg for det sagte, ellers forbliver det en påstand.

Esben Bildes videnskabsteoretiske baggrund må stå hen i det uvisse, men der skal ikke herske tvivl om hans evne til at kaste ”vidensbolde” op i luften. Og ”vidensbolde” var der mange af.

Han nåede på 2×45 minutter at komme så vidt omkring, at vi både hørte om dendritters vækst i det neurale netværk, hjernerigtig kosts betydning for denne vækst, det cloudbaserede fysiske træningsprogram ”Mitii” samt de forskellige og banebrydende forskningsprojekter og netværk, som Elsass instituttet er involveret i worldwide.

En direktør og ildsjæl, der brænder for sit forskningssted Helena Elsass instituttet.

I eftermiddagspausen blev der indtaget te, kaffe, frugt og kage og så var vi ellers klar til sidste foredrag med Lene Isager.

Lene Isager er psykolog med privatpraksis I Hasle ved Århus.

Hun har tidligere erfaring med hjerneskadede fra sit samarbejde med ergoterapeuter og fysioterapeuter. Dagens programpunkter fra Lene var:

Medfølelse – hvad er det, hvordan bruger vi det.

Beroligende åndedrætsteknik

Skam og selvkritik

Særlige udfordringer i forhold til erhvervet hjerneskade.

Arbejde med klienter.

I klientarbejdet tager Lene afsæt i “Compassion Focused Therapy” en metode, hvis ophavsmand er den britiske professor og psykolog Paul Gilbert.

Omdrejningspunktet i denne teori er at lære forskellige måder at tænke om sig selv på som hjælp til selvhjælp. Der arbejdes med 3 typer af affeksreguleringssystemer, som kan hjælpe klienten til at forstå sine egne reaktionsmønstre.

Fordi man har en grundantagelse om, at følelsen af skam/ skyld kan forhindre læring og kan fjerne motivationen, arbejdes der hen i mod at at opnå viden om begrebet “medfølelse”.

Compassion cirklen lærer klienten færdigheder til omsorg for sig selv og andre.

Som Lene udtalte: “At opnå at få en venlig og ikke dømmende holdning til sig selv, kan medføre selvlæring”.

Lene starter som regel klientarbejdet med at forklare, hvordan menneskehjernen er designet, herunder hvordan vi i høj grad er styret af vores følelser. Det, der kaldes psykoeducation.

Hun forberedte os tilhørere på, at hun i løbet af foredraget ville lede os igennem nogle af de samme øvelser og teoretiske antagelser, som hendes klienter bliver ført igennem.

Livet er hårdt, vores ophold er begrænset, vi lever ca. 28.000 dage i gennemsnit.

Vi møder modstand, sygdom, arbejdsløshed og så videre – ingen går fri.

Vi er designet til at overleve, ikke nødvendigvis at være lykkelige. Hjernen har vi nedarvet gennem millioner af års udvikling. Ser man på fotos af hjernes tidligere udgaver fremgår det tydeligt, at de grundlæggende ser ens ud, men at der er lavet fortsat mere “udbygning”. Derfor er det ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige udgave af hjernen vi har i dag, fordi der jo på intet tidspunkt er tænkt “cut”, vi starter fra scratch og laver en ny og mere tidssvarende version af hjernen…!

Vi har altså grundlæggende nogle indbyggede “urreaktioner”, som udløses automatisk i visse situationer. For eksempel vrede i situationer, hvor vi føler os truede, hvorefter vi (ofte)føler skam over at have udtrykt denne vrede…!

Krybdyrhjernen: flugtrefleksen er afgørende for overlevelse.

Vigtigt at vide som forforståelse, når man skal acceptere sine egne reaktionsmønstre.

Det, at vi mennesker har fået en bevidsthed, modsat andre pattedyr, gør, at vi kan tænke over det, vi gør. Metarefleksion med andre ord.

Lene krydrede denne beskrivelse med morsomme slides af tænkende dyr og andre karikaturer, der affødte højlydt latter i salen.

Forestillingsevnen medfører fysiske symptomer – hjernen reagerer på samme måde uanset, om det er forestilling eller praksis. Tanker om mad giver eksempelvis øget spytproduktion og mavesyreproduktion.

Zebraen, der jages af løven og undslipper, græsser hurtigt igen ubekymret på savannen, og er ikke påvirket af det, som lige er sket. Ingen metarefleksion – ren overlevelse. Hvis det samme skete for et menneske, ville det medføre bekymring, angst, katastrofetænkning fordi vi nu har evnen til det med den hjerne, vi som mennesker er udstyret med..

Skyld fører ofte angst med sig, som igen kan føre skam med sig og som kan medføre depression.

Depression er “at lukke ned”….eventuelt fordi noget større truer og det vil være nødvendigt for at kunne overleve.

Derfor er det hensigtsmæssigt at kunne anvende nogle psykologiske redskaber, som kan hjælpe til forståelse at ens reaktioner.

Lene beskrev herefter de 3 cirkler (typer af affektreguleringssystemer):

Trusselsfokuseret – aktiverer søgning af beskyttelse og sikkerhed (Symptom: spændt,hjertebanken, sved, tør i mund, sommerfugle, ondt i maven). Opmærksomheden bliver “smal” og fokuseret. Vi scanner for faresignaler.

Tilskyndelses/resursefokuseret (at ønske, forfølge, opnå og konsumere) Aktiverer glæde og begejstring. fysiske symptomer: aktivitet, hjertebanken, trang til at handle, evt forstyrret søvn.

Uden ønsker/tilknytningsfokuseret (tryghed/venlighed, forbundethed, at høre til og være tilfreds). Aktiverer velvære. Symptomer:rolig, langsom, tryg.

På dette tidspunkt i foredraget blev vi deltagere inviteret med på en øvelse, som havde til formål at skabe indre ro.

Øvelse 1: luk øjne, træk vejret roligt, roligere, dybere, slap af i pande, øjne, kæbe. tænk på en person som er venlig og som du holder af. smil lidt. læg nu igen mærke til dit åndedræt. Vend tilbage.

Efter kaffepausen fortalte Lene videre om trusselfokus: systemet aktiveres for meget og der er brug for hjælp.

Sensoriske vanskeligheder kan gøre, at man føler sig truet af for mange ting.

Psykologen kan hjælpe med analyse af problemet, især ved at at stille spørgsmål som Hvad tænkte du om dig selv? Hvordan reagerede du udadtil og indadtil. Hvad var du motiveret til at gøre? Hvad tænkte du/forestillede du dig?

Hvor var opmærksomheden? Bred eller smal? For eksempel “jeg kunne kun tænke på det, der blev sagt allerførst, jeg hørte slet ikke alt det andet”

At lære medfølelse med sig selv – øvelser. “Hvad ville du have gjort, hvis du havde været i “grønt mode”(tilknytningsfokuseret) ? – at kunne yde venlighed. Psykologen hjælper med andre ord med at undersøge, hvad der ville være hjælpsomt at tænke/gøre i en sådan situation. Compassion cirklen – er altså et redskab, der giver viden og lærer færdigheder til omsorg for sig selv.

Hvis vi skal lære nyt – skal vi ikke kritisere os selv, men være i ro. Vi er ikke dømmende, men anerkendende og har medfølelse for os selv. Vi skal kunne tænke fornuftigt over tingene for at kunne “styre” følelser/adfærd.

Øve sig i at smile/opnå kontakt, være bevidst venlig, gøre lidt af det, man er bange for.

Vores følelser er nødvendige for at kunne leve. De giver os informationer om omverdenen og er nødvendige for at kunne justere.

Lene inviterede os nu til at prøve en næste øvelse, som havde til formål at træne evnen til at fornemme, hvad der er i sindet lige her og nu via en visualiseringteknik, der kan styrke adgangen til compassioncirklen – der, hvor man er tryg og veltilpas.

Teknikken er den samme som anvendes i Mindfulnessøvelser.

Øvelse 2 startede ud med at skabe et trygt rum i tankerne, at være åben for sansestimuli.

Herefter skulle vi via narrativ tilgang prøve at befinde os på 3 tankeniveauer:

1.Du jages i en urskov (trussel)

2. Du er jæger i en urskov(fokuseret)

3. Du er i en urskov, hvor du trygt kan fordybe dig i at se på planter og dyr (tryghed).

 

Denne øvelse var en brobygger til den foregående teori, og gav mulighed for tilhørerne til selv at mærke de tre cirkler på egen krop så at sige. Vældigt spændende at prøve, i hvert fald for undertegnede, som ikke tidligere har stiftet kendskab til mindfulness. Et kig rundt i salen vidnede da også om stor deltagelse i øvelsen.

Slutteligt tilbød Lene Isager at vi alle kunne få adgang til at frit afprøve øvelserne, som ligger tilgængelige på hendes hjemmeside som lydfiler.

En dejlig afslutning på en vidensrig landskonferencedag i DaNS med tre forskellige tilgange til temaet ”Neuropædagogikken i bevægelse”.

Vi i bestyrelsen i DaNS håber, at alle deltagere fik bevæget deres neurale netværk i tilpas grad og at en forhåbentlig stor del af dagens viden kan gøre nytte i den daglig praksis.

Vi ser frem til at lave et nyt og spændende program for både kommende fyraftensmøder og Landskonference 2015.

 

Referent Mette Espersen

01-01-2013

Referat af DaNS landskonference 2013


Solskin og blå himmel dannede kulisse udenfor vinduerne, da formand for Dansk Neuropædagogisk selskab, Anne Mette Aalund, bød velkommen til den 13. landskonference på UCL i Odense.

Anne Mette Aalund startede med at takke for det fine fremmøde og opfordrede deltagerne til at overveje, hvorvidt interessen for det neuropædagogiske fagområde kunne give anledning til at stille op til en bestyrelsespost i Dans.

Netop i år er der nemlig to afgående bestyrelsesmedlemmer og derfor plads til nye, der har lyst til at bidrage med ideer og arbejdskraft.

Der er mere end nogensinde før behov for et samlende forum for de fagpersoner, der arbejder med, træner og underviser folk med erhvervet hjerneskade.

Dette års konferences gennemgående tema var Syn, omhandlende syn i to forskellige betydninger. ”Syn på synet”, tog udgangspunkt i teoretisk viden om visuel objektgenkendelse med oplægsholderen Christian Gerlach, lektor i kognitiv neurovidenskab. ”Syn på relationer” tog afsæt i ”Boksmodellen”, der er en struktureret tilgang til udredning af borgerens kognitive og sociale kompetence. ”Boksmodellen” er udarbejdet af Louise Brückner Wiwe, som er neuropsykolog med egen konsulentvirksomhed.

Efter introduktion til dagen, praktiske informationer og ønsket om en god konference, gav formanden ordet videre til dagens 1. oplægsholder Christian Gerlach.

”Syn på synet” – af lektor Christian Gerlach, Institut for Psykologi.Forelæsningen indførte på glimrende vis mødedeltagerne i det hjernemæssige grundlag for og den kognitionspsykologiske forståelse af synsprocesser.

Christian Gerlach gennemgik hovedkomponenterne i visuel perception, og forelæsningen indeholdt en god afveksling mellem teoretisk grundforståelse og illustrative eksempler og øvelser.

Som med megen anden viden om funktionsområderne i hjernen, er viden omkring synsområderne baseret på dels viden om ”afvigelser” eller patienter med defekte/ødelagte synsområder (visuel agnosi, integrativ agnosi, prosopagnosi, simultanagnosi m.fl), dels viden fra forskning med aber.

Hovedkomponenterne i visuel opfattelse er Apperception og Association, som forløber i 1. sammenkædning af elementer til konturer på forskellige niveauer2. integration/segmentering af disse3. strukturelle repræsentationer (fx formen af en ko)4. semantiske repræsentationer (fx den form, den farve og den fremtræden = en ko)

Vi fik indblik i det komplicerede samarbejde et synsindtryk afføder fra starten i det primære visuelle cortex (V1) over de sekundære visuelle områder med hver deres specialisering (V2-V5). Vores visuelle system er tunet til at registrere forskelle og differencer i lys. For at give os en forståelse for dette, blev vi udsat for !Et billede med skaktern og skyggeeffekt ”snød” vores hjerne til at fornemme en farveforskel, som ikke var der. For at forstå et synsindtryk, er der en pendulfart af informationer frem og tilbage mellem de områder i hjernen, der er aktive i analysen af visuelle indtryk. Jo sværere en genkendelse af et indtryk er, jo mere ”teknisk analysearbejde” finder sted.Det tekniske analysearbejde fik vi også lov at udøve, da vi skulle betragte og analysere sorthvide tegninger forestillende både virkelige dyr og fantasidyr som fx en ”bævergris”. Denne øvelse gav et godt indblik i det faktum, at vi opfatter globale forhold (helheder) hurtigere end lokale forhold (detaljer), at vi fejlagtigt kan føle os temmelig skråsikre på, hvad vi ser, indtil vi får detaljerne med… sjovt og tankevækkende.

Christian Gerlach gav, som tidligere nævnt, forskellige eksempler på agnosi. Som deltagere i forelæsningen, følte flere i forsamlingen sig netop ramt af agnosi, da Gerlach, efter at have fortalt om de receptive synscellers udtrætning, udsatte os for den ultimative udfordring.Udfordringen var at se en, i og for sig, simpel videosekvens med to boldspillende hold. Vores opgave var at tælle antallet af det ene holds boldafleveringer fra filmens start til slut.Filmen varede kun ca 1 minut, så man kan jo ikke hævde, at det var en svær opgave at løse. De fleste i salen havde da også talt sig frem til 14-15 boldafleveringer. Hvad en del af os ikke havde registreret var, hvilket usædvanligt dyr, der indfandt sig blandt boldspillerne undervejs i filmen?!?Det affødte protester blandt publikum at få forevist den ”usynlige” gorilla og enkelte hævdede endda, at der måtte være tale om to forskellige filmklip efter at have genset klippet….dog med et smil på læben.Det er kun muligt, fortalte Christian Gerlach, at være opmærksom på 3-4 ting ad gangen, fordi øjnene foretager 3-4 ryk i sekundet for ikke at udtrætte de fotoreceptive celler. Selvom vi føler, at vi ser mere end 3-4 ting, overser vi sandsynligvis flere detaljer end vi aner…fik I den?Alt i alt en overordentligt veltilrettelagt forelæsning om det komplicerede visuelle systemO. En forelæsning, som velsagtens efterlader mangen tilhører i ydmyghed over, hvor meget der er at vide og forstå!? Efter en kort frugtpause førte programmet os videre til næste punkt, nemlig:

”Syn på relationer” – neuropsykolog Louise Brückner Wiwe
Louise B.W. gav et spændende foredrag ud fra sine erfaringer med både mennesker med erhvervet hjerneskade og mennesker, hun har mødt igennem sit job som psykolog indenfor det retspsykologiske område. De mangeårige erfaringer og iagttagelser har ført til udviklingen af et arbejdsredskab, Boksmodellen, som Louise bruger i den psykologiske udredning/undersøgelse.Det var netop denne model, der var dagens hovedemne. Boksmodellen kan bruges som hjælp til at afdække, om borgeren har andre vanskeligheder end den beskrevne hjerneskade, og kan støtte en analyse af hvilke vanskeligheder borgeren kan have ved at indgå i en relation.

Forud for beskrivelsen af modellen lavede Louise Brückner Wiwe en tydelig beskrivelse af selve præmissen for undervisning/behandling/støtte til mennesker med erhvervet hjerneskade. Dette arbejde hviler nemlig på en præmisse for at kunne lykkes:
Det er et krav at begge parter kan indgå i en relation, herunder: at borgeren er i stand til at have tillid til andre mennesker (nogen sinde har været det)at borgeren er i stand til at opretholde kontakten over tid(nogensinde har kunnet det)at borgeren begavelsesmæssigt, kognitivt og personlighedsmæssigt er er i stand til at modtage den hjælp.

Målet er, ifølge Louise, at kunne give håb til den ramte borger. Den gode intervention overfor den kognitivt svækkede borger er:- at gøre ting ens- have den samme struktur - have et genkendeligt indhold.

Det kan tage tid at opbygge en fast struktur, der giver tryghed og tillid. Følges dette, vil den ramte kunne overtage mere ansvar selv, men vil typisk kun kunne fastholde sit niveau af formåen, så længe rammerne forbliver intakte og genkendelige. Man vil typisk kunne se fald i funktionsniveau når relationer udskiftes, rammer brydes og stuktur forsvinder.

Analysemodellen er opbygget som en boks med 8 centrale felter.

De 8 felter repræsenterer 8 områder, som, når de er undersøgt, vil give et samlet billede af den ramtes personlighed, kompetencer/funktionsnedsættelser og livserfaringer. Dette kan man som underviser/hjælper/støtte bruge som udgangspunkt for sin intervention.

De 8 områder beskrives her i koncentreret form:

Baggrund: - Dispositioner, herunder øvrige families IQ, psykiske lidelser og misbrugsmønstre, altså hvilken hjerne er personen ”udstyret” med- Hvordan var de tidlige barndomsår, var de præget af ”Ro, renlighed og regelmæssighed” eller kaos og uforudsigelighed. - Socialt og netværk ex. traumer, skilsmisser, dødfald, flytninger, ulykker
IQ: ”hyldemeter og lagerplads” Et billede på det ”neurologiske” fundament
Kognition – ”styreprogrammer”, herunder energi, tempo, opmærksomhed, koncentration og spændvidde, indlæring, hukommelse, planlægning, struktur og overblik, timing, tidsfornemmelse, justering og erfaringsdannelse, konsekvensberegning.
Personlighed: Hvilke ord vil andre vælge for at beskrive dig? Hvilke 3 ord vil du beskrive dig selv med? Betyder det meget for dig, hvad andre tænker om dig?Antal og arten af relationer og evne til at fastholde af relationer m.m.
HelbredSkadet under graviditet eller fødselForsinket/forstyrret psykomotorisk og/eller sproglig udvikling.Skader på hjernen, deres placering i livetEpilepsiStofskifteproblemer, diabetes osv. – fysiske forhold der kan have indflydelse på kognition.
Psykiatri: overvejelser om psykoser, medicinsk behandling, tvangsprægede handlinger kan være svære at skelne fra perseveration. Tvangsprægede handlinger er oftest angsstyrede modsat perseveration (pga. erhvervet hjerneskade) som sjældent er det.
Misbrug – hvor tit og hvor meget – hvorfor? Dæmpe/dulme/fjerne ELLER F fremme/forstørre/socialisere? Diskussion af forbrug/misbrug.
Din Opgave – hvad er din opgave egentligEr den defineret af rammerne eller mere af dig selv?Selvstyrede rammer inviterer nemmere til at tage for meget ind.
Kriminalitet: historik og omstændighederne omkring kriminalitet – hvor meget var de i stand til at planlægge og hvor meget blev dikteret af andre?
Oplægget gav en indføring i brug af boksmodellen og dens anvendelighed i arbejdet med mennesker med erhvervet hjerneskade. En model, der giver god mening at anvende, når man som fagperson underviser/træner/støtter mennesker med erhvervet hjerneskade.Alle funktionsnedsættelser skyldes muligvis ikke kun den erhvervede hjerneskade, men skyldes måske også præmorbide hændelser og forhold. Kunsten er at afdække, om funktionsnedsættelserne skal ses som følgevirkninger efter en hjerneskade, eller om de også var der før skaden, men måske nu er blevet forstærkede/formindskede?Et vigtigt forarbejde for at kunne lave den rette intervention. Et forarbejde som i høj grad kan drage nytte af Louise B.W’s boksmodel, fordi den giver et godt overblik over personens samlede kompetencer. For som Louise B.W. indledningsvist slog fast: Alle kan flyttes, bare find ud af hvordan og hvor meget, der kan forventes af dem. Du kan gøre en forskel – de kan ofte ikke selv. Dog er det ofte, ved svært afficerede personer, rammen og de professionelle der fastholder de positive ændringer mere end det er den afficerede selv.

En indholdsrig dag med to dygtige oplægsholdere, der bibragte os tankevækkende og brugbar viden til det neuropædagogiske felt.

Referent Mette Espersen

26-04-2012

Referat fra DaNS konference 2012


Vi befinder os dagligt i et spændingsfelt qua vores arbejde med rehabilitering og den medfølgende dokumentation. Hvordan dokumenterer vi over for borgere, og er det anderledes end over for sagsbehandlere, og kan den samme dokumentation bruges over for politikere? Et andet interessant spørgsmål der følger med er også, hvordan vil én der har oplevet det på egen krop beskrive den nødvendige indsats.

Med disse refleksioner blev årets konference tilvejebragt.

Referat skrevet af Anne Mette Aalund, formand i DaNS

 

Et neuropædagogisk spændingsfelt

– i rehabiliteringen af personer med erhvervet hjerneskade.

Det første oplæg om dokumentation var ud fra en narrativ forståelse. Narrativ praksis har fokus på fortællingen, og hvordan man bruger den personlige fortælling som dokumentation. Fortællingen og den medfølgende dokumentation, gør det muligt at fastholde ens egen foretrukne forståelse af livet.

Oplægsholderen var Anette Holmgren, psykolog og narrativ terapeut, meddirektør i DISPUK. Anette Holmgren havde fået 2,5 time til at forsøge at få os som tilhørere til at forstå, hvad narrativ dokumentation er for noget.

Det første budskab Anette Holmgren gav, var at vi befandt os i en tankemæssig illusion, hvis vi troede, at vi som professionelle kunne trække os selv ud af sammenhængen. Vores tilstedeværelse med borgeren/ borgerne vil altid have en betydning. Anette Holmgrens bud på drivkraften til at arbejde med mennesker var, at ”tale med mennesker – giver liv.” Når vi taler med andre, sker der en forandring hos lytteren. Det hele handler om at indgå i intime relationer, så den vi taler med kommer tættere på sig selv, og vi kommer selv tættere på os selv. At turde se os selv som vidner til andres liv.

Anette Holmgren var nysgerrig på, at finde den samme begejstring frem når vi taler med voksne, som når vi taler med børn. Denne åbenlyse nysgerrighed og møde den anden uden forbehold, der sker i mødet med et barn, forsvinder oftest væk, når vi mødes voksen til voksen.

Anette Holmgren drog filosofien ind, for at udfordre både egen – og vores tankegang.”Vi kan ikke vide, hvad der er muligt”, og hvis vi metodisk bruger dette i vores praksis, kan vi spørge os selv: ”Når du ser det her, hvad er det så du ikke ser?” Et meget enkelt spørgsmål, men som er så uendelig vigtigt, hvis vi vil undgå enhedens pædagogik. Det professionelle udgangspunkt må være at forstå at ”der findes kun forskelle, og bag ved forskelle findes der intet”, citat G. Deleuze[i]

Dokumentation skabes i fortællingen og fortællingen skaber identitet. Anette Holmgren fastslog, at identitet ikke er noget vi fødes med, men at identitet skabes af omvejen om den anden. Det er de andres blik på en selv, der er med til at give identitet, på samme måde skaber sætninger identitet. De ord vi siger og skriver om andre, er en del af fortællingen og dermed også en del af identiteten. Narrativ dokumentation tager sit afsæt i personens egen fortælling og bruger personens egne ord, frem for at dokumentationen er en professionel omskrivning af personens ord. Den professionelles opgave er at hjælpe folk med at høre, hvad de selv siger og i lige så høj grad hjælpe dem med at blive interesseret i, hvad de selv siger, for det handler ikke om hændelsen i sig selv, men den mening vi som individer selv tilskriver hændelsen. Vi mærker os selv i verden ved at skabe meningsfyldte fortællinger, og hvor der ikke findes en sand fortolkning men sandsynligheder. Anette Holmgren tilførte det lille biord ”måske” en ny stor betydning, for ved at bruge ordet måske, giver det plads til at andet også er muligt.

At fortælle sig selv

er som at opdigte

en historie

om hvem

og hvad vi er,

hvad der er sket,

og hvorfor vi gør,

som vi gør.

Anette Holmgren opfordrede os til at afsløre kulturen, for det vi beskriver som problemer, er problemer der har grund i den kultur, vi befinder os i. Lige som identiteten opstår i fortællingen med andre, så opstår identiteten også i kulturen, for vi er en del af den.

Et kulturfænomen Anette Holmgren beskrev, var at det I vores kultur er i orden at have det dårligt – men kun så længe at vi er i gang med at få det bedre! Så på med kulturluppen og afslør os selv.

Narrativ dokumentation er

vidnesbyrd om menneskers

færdigheder og viden og

foretrukne handlinger.

Leif Olsen, der er seniorforsker i Anvendt Kommunal Forskning, var anden oplægsholder på dagen. Leif Olsens oplæg for dagen var effektmåling og evidensforståelse. Effektmåling har ikke bare en klar definition, men det er en række af forskellige tekniske og metodiske tilgange.

Som udgangspunkt er det vigtigt at stille følgende spørgsmål: ”Hvad skal målene bruges til? ” og ”Hvilke effekter er der behov for at måle?”. Refleksioner over hvordan man måler, og at valget kan betyde et fravalg af andet, er også nødvendigt. Når man måler meget specifikt kan man miste helhedsperspektivet, men at måle specifikt kan også berige til ny viden, der ikke er muligt at måle i et helhedsperspektiv.

Effektmåling er mere end en teknisk tilgang, det handler også om kommunikation. Det er nødvendigt at have en klar definition af de effekter, der er relevante at måle, og ydermere forholde sig til hvem modtageren af effektmålingen er.

Leif Olsen gav et konkret eksempel på, hvordan man kan komme fra idé til effekt. Udgangspunktet er, at finde ud af hvad den ønskede effekt skal være, dernæst liste op hvilke mulige ressourcer der er, og derved finde frem til hvilke indsatser/ aktiviteter der skal iværksættes, samt hvilke resultater man forventer, der kommer ud af de givende indsatser. En enkel tilgang, men med stor effekt, da opstillingen gør, at det bliver tydeligt, hvor der skal justeres, hvis effekten udebliver, samt en evaluering af det der har en virksom effekt. Leif Olsen påpegede vigtigheden af også at have for øje, hvilke bieffekter der opstår, og ikke kun se de ønskelige effekter.

Leif Olesen introducerede os til ”SMARTe mål”, der er et værktøj, der kan bruges som hjælp til at lave mål/ effekter så konkrete og handlingsorienterede som muligt.

SMARTe mål:

S – Specifikke. Alle er klar over, hvad der refereres til, og hvad målet vedrører
M – Målbare. Formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målet er nået.
A – Attraktive. Målet skal være vigtigt, interessant og relevant for alle
R – Realistiske. Målet skal være realistisk, dvs. målet skal være inden for rækkevidde
T – Tidsbestemte. Hvor lang tid man ønsker at arbejde på at nå dette mål?
E – Evaluerbare. Hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål?

For at kunne vurdere graden af målopfyldelse/effekt for en given handling, kan man vælge at bruge et redskab, der hedder Goal Attainment Scale (GAS).

Leif Olesen havde et budskab til os som professionelle, at vi også skal lære at være tilfredse med, at nogle gange har vores indsats ”kun” et bidrag på 25 %, og hvor borgerens omverdensfaktorer leverer de 75 %. Et budskab der også kan forstås positivt, da det kan skærpe vores tænkning i, at indsatsen for god rehabilitering selvfølgelig også er omverdensafhængig. Bevidstheden om at indsatsen er afhængig af omverdensfaktorer, gør måske også, at vi giver os selv mulighed for, at få øjne på ”det vi ikke ser” a lá Holmgren.

Leif Olesen satte et eftertrykkeligt punktum for oplægget ved at understrege vigtigheden af, at vi ikke lader os blive ramt at ”videnskabsfælden”. Vi skal turde stille spørgsmålet om, hvordan effekten/ evidens er blevet målt, og ikke pr. automatik tro på, at evidens er det samme som sandhed.

Hvordan mon man selv ville reagere hvis lynet rammer en dag?

Lars Lipperts personlige beretning om at blive ramt af en apopleksi, er et sikkert vidnesbyrd om, at ”det ikke handler om hændelsen i sig selv, men den mening vi som individer selv tilskriver hændelsen”.

Lars Lippert var 43 år uddannet skuespiller, far til to drenge og en ny på vej med sin kommende hustru. På en skitur i Schweiz rammes Lars Lippert af en apopleksi, der har betydet en radikal forandring af den livsbane, Lars Lippert havde sat sig for. Lars Lippert vågner op med en lammelse i venstre side og medfølgende neglect og nedsat selvindsigt. I de sidste tre år har Lars Lippert sat sig for med en ubeskrivelig viljestyrke, at genvinde sine færdigheder igen.

Lars Lippert er buddhist, og han har brugt troen som drivkraft til at se apopleksien som en mulighed for personlig udvikling. Lars Lippert er meget klar i sin beretning om, hvordan det er at vågne op og finde ud af, at alt det han hidtil har forstået, ikke længere pr. automatik er gyldig.

Det afgørende for Lars Lippert er at undgå depressionens fælde, hvilket ville ske, hvis han fordybede sig i fortiden. Lars Lippert har under hele forløbet haft personlige mål og delmål for egne fremskridt. Når Lars Lippert havde opnået et mål som fx at kunne gå, satte han et nyt, hvor målet var, at kunne gå og tale på samme tid. Der har også været mange gode grunde til at sætte sig mål, da Lars Lippert 3 måneder efter apopleksien skulle være far, og han havde også sat sig for at blive gift 6 måneder senere uden krykke.

For Lars Lippert handler det hele tiden om at bryde rutinen, men uden at bryde processen. Mindre hjælp er mere hjælp, også selv om det betyder, at det i begyndelse tog Lars Lippert

2 – 3 timer at klæde sig på.

Lars Lippert har en meget realistisk og nøgtern måde at se udviklingsprocesser på.

1. Det første der sker, er, at man træffer en beslutning om at vinde over problemet

2. Så svækkes man

3. Så genbeslutter man sig

4. Så svækkes man

5. Så genbeslutter man sig

6. Så svækkes man

7. Man beslutter sig igen og igen i den forandringsproces livet er.

Tilgangen er at turde fejle, og turde gå efter mulighederne frem for kun at se de umiddelbare begrænsninger.

Der er stadig mange mål Lars Lippert har sat sig for at nå. En af de mere pragmatiske af slagsen er at lære, at fordi der ligger en gaffel ved hans side, betyder det ikke nødvendigvis, at han må begynde at spise. Et andet mål Lars Lippert har sat sig for, som viser, at det hjælper at se på muligheder frem for begrænsninger, er, at Lars Lippert vil til at uddanne sig til at være coach, og bruge af sin erfaring til glæde for andre.

Med den viljestyrke Lars Lippert har vist os, er der ingen tvivl om, at målene nok skal nås.

Jeg vil tillade mig at bruge et af Lars Lipperts citater som de sidste ord for en fantastisk oplysende og livgivende dag.

”Det handler ikke om at blive verdensmester – men mester til at være i verden”.

01-01-2011

Jubilæumskonference 2011


DaNS
10-års jubilæumskonference
Torsdag d. 12. maj 2011
Hjernens plasticitet i relation til motivation og læring
med
Jan Tønnesvang
Jens Bo Nielsen
Jesper Mogensen

Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Neuropædagogisk Selskab
og University College Lillebælt

Dansk Neuropædagogisk Selskab
www.neuropaedagogik.dk

Konferenceprogram

9.00 – 9.30 Ankomst, registrering og kaffe

9.30 – 9.35 Velkomst v/DaNS’ formand Karen Sørensen

9.35 – 11.05 Vitaliseringsmiljøer for motivation og læring i rehabiliteringsarbejdet
v. Jan Tønnesvang

11.05 – 11.15 Pause

11.15 – 12.00 DaNS-overraskelse!

12.00 – 12.45 Frokost

12.45 – 14.00 Neurovidenskabelige forskningsresultater sat i relation til nyindlæring og genoptræning v. Jens Bo Nielsen

14.00 – 14.15 Pause med frugt og vand

14.15 – 15.50 Grundforskning i de neurale og kognitive mekanismer, som muliggør posttraumatisk kognitiv rehabilitering v. Jesper Mogensen

15.50 – 16.00 Afslutning

——————————————————————————————————-

16.15 – 17.00 DaNS – generalforsamling
Kun for medlemmer
Praktiske oplysninger

Dato Torsdag den 12. maj 2011

Tid Kl. 9.00 – 16.00
Derefter generalforsamling i DaNS kl. 16.15 (kun for medlemmer)

Sted University College Lillebælt, Asylgade 7 – 9, 5000 Odense C

Konferencepris Kr. 750,- + moms – for medlemmer af DaNS
Kr. 950,- + moms – for ikke-medlemmer
Priserne er inkl. forplejning og øvrige omkostninger.

Tilmelding Senest den 12. april 2011 på tilmeldingskuponen på folderens bagside, som sendes til:
University College Lillebælt, Efter- og videreuddannelsen
Att.: Lisbeth Normand
Asylgade 7 – 9, 5000 Odense C
Tilmelding kan også foretages elektronisk via linket: www.ucl.dk/danskonference

Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af afbud kan sendes en anden deltager.
Oplysninger herom bedes givet på e-mail: lino@ucl.dk eller til
tlf. dir. 6318 4025 (Lisbeth Normand).
OBS! Der er et begrænset antal pladser.

Kursusbevis Der udleveres kursusbevis til deltagerne.

Præsentation

Jan Tønnesvang, cand. psych., ph.d. og professor MSO i social- og personlighedspsykologi på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. Leder af Forskningsenheden for Integrativ Psykologi og af Netværk for Integrativ Selvpædagogik samt medlem af styregruppen i Gestalt Terapeutisk Forum.

Kort om oplægget
Mennesker med hjerneskade har ikke kun deres læring men tillige deres sociale tilhørsdynamik, identitet og livsmening på spil, når de deltager i rehabilitering og genoptræning. Deres livtag med disse udfordringer understøttes i vitaliseringsmiljøer, der er sensitive over for helheden i deres situation og bidrager med ”psykologisk ilt” til deres grundmotivation. Oplægget vil indkredse de centrale ingredienser i vitaliseringsmiljøer og vise, hvorledes den ”psykologiske ilt” understøtter motivation og læring.

Præsentation

Jens Bo Nielsen, professor på Institut for Idræt

Kort om oplægget
Jens Bo Nielsen fortæller i oplægget om hjernens plasticitet, og hvordan den bliver påvirket ved fysisk aktivitet. Jens Bo Nielsen sætter fokus på, hvordan hjernens repræsentation af muskler ændrer sig ved fysisk aktivitet, og hvordan plastiske ændringer i forbindelserne mellem nerveceller ligger til grund for forbedringer i vores fysiske præstationer. Endelig fortæller Jens Bo Nielsen om, hvordan fysisk aktivitet kan hjælpe til at forebygge og behandle så forskellige hjernesygdomme som slagtilfælde og depression.

Præsentation

Jesper Mogensen, leder af UCN, Københavns Universitet, samt direktør for ReCBIR

Kort om oplægget
Jesper Mogensen vil tage udgangspunkt i REF–modellen, dens implikationer for behandling af den hjerneskadede patient – samt understøttelse af genoptræning ved brug af farmaka og motion.
REF-modellen er udviklet og publiceret af Jesper Mogensen og Hana Malá, henholdsvis leder og viceleder for UCN, Institut for Psykologi. Modellen redegør for de hjernemæssige og kognitive processer, som muliggør en funktionel “normalisering” efter hjerneskader. Der er tale om den første model, der på samme tid kan forklare, hvordan funktioner er “lokaliseret” i hjernen (altså hvordan hjernen er regionalt specialiseret), og hvordan den skadede hjerne på trods af denne specialisering er i stand til i større eller mindre omfang gennem genoptræning at genvinde de ved skaden tabte funktioner.
Dansk Neuropædagogisk Selskab

Medlemskab
Selskabet kan som medlemmer optage alle, der inden for det pædagogiske, sundhedsmæssige eller sociale område arbejder pædagogisk med personer med erhvervet hjerneskade.
Formål
Selskabets formål er at virke til fremme af neuropædagogikken ved bl.a. at:
• Være forum for den neuropædagogiske debat inden for pædagogiske, psykologiske, sundhedsmæssige og sociale arbejdsområder.
• Formidle udveksling af viden, synspunkter og informationer inden for området.
• Profilere og synliggøre den neuropædagogiske indsats.
• Være kontaktorgan til beslægtede fagområder i ind- og udland.
• Forestå og igangsætte kursus- og efteruddannelsesaktiviteter på området.
• Være i kontakt med Videnscenter for Hjerneskade og brugerorganisationer på området.
DaNS

20-05-2010

Landskonference 2010


Neurovidenskab – forklarer den alt?

9.00 Ankomst, registrering og kaffe
9.45 Velkomst v/DaNS’ formand Karen Sørensen
10.00 ”Læsevanskeligheder efter hjerneskade: Hvad kognitiv neurovidenskab kan forklare, og hvad vi stadig ikke ved.” v/Cand.psych., PhD Randi Starrfelt
11.30 Frokost
12.30 ”Hvilke filosofiske dimensioner og kulturelle aspekter er der på, at vi lever i et samfund, hvor forklaringer på menneskelig adfærd i stigende omfang henviser til hjernen” v/PhD, Professor (MSO)Svend Brinkmann
13.45 Pause
14.00 ”Den nyeste viden indenfor neurovidenskaben – og hvad kan vi bruge den til?” v/Professor i neurobiologi og farmakologi Albert Gjedde
15.15 Spørgsmål fra salen og debat v/ Svend Brinkmann og Albert Gjedde
15.45 Afslutning
16.15 Generalforsamling – DaNS’ 9. ordinære generalforsamling.


Kun for medlemmer

Randi Starrfelt, cand.psych., PhD er ansat som forsker på Center for Visuel Kognition ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Hun er specialist i klinisk neuropsykologi, og har tidligere arbejdet indenfor neurologi og rehabilitering. Hun er bl.a. redaktør og medforfatter til bogen Klinisk neuropsykologi, der blev udgivet på Frydenlund i 2008. Hendes primære forskningsinteresser er forstyrrelser i læsning, visuel perception og opmærksomhed efter erhvervet hjerneskade.
Svend Brinkmann, Cand. psych., PhD, er ansat som Professor med særlige opgaver i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Han er bl.a. forfatter til bogen “Psyken: Mellem synapser og samfund”, der viser, at den menneskelige psyke er et produkt af både biologien og hjernens synapser samt af kultur og samfund.
Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi. Leder for Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, København. Albert Gjedde er både nationalt og internationalt kendt, som en af de førende forskere indenfor neurovidenskaben. Et af de videnskabelige gennembrud, der placerede Albert Gjedde i forskningens frontlinje, var i 1996, hvor hans gruppe påviste tankens hastighed ved hjælp af hjerneskanninger. Den menneskelige bevidsthed er stadig et område, der optager Albert Gjedde. Albert Gjedde vil give os den nyeste viden indenfor neurovidenskaben, og hvad vi så kan bruge denne viden til.

20-05-2010

Neurovidenskaben – forklarer den alt?


Dansk Neuropædagogisk Selskab
9. Landskonference
Referat skrevet af næstformand Anne Mette Aalund,
Speciallærer, Neurohuset/Lyngåskolen

Neurovidenskaben – forklarer den alt?
Dette spørgsmål havde vi stillet til Randi Starrfelt, Sven Brinkmann og Albert Gjedde, tre meget fagligt kompetente personer, der turde tage udfordringen op.
Den første oplægsholder var Randi Starrfelt, cand.psych., PhD, forsker og medredaktør på bogen ”Klinisk neuropsykologi”.
Overskriften for oplægget var:
” Læsevanskeligheder efter en hjerneskade: Hvad kognitiv neurovidenskab kan forklare og hvad vi stadig ikke ved”
Der findes flere typer neurovidenskab og Randi Starrfelt tager således sit udgangspunkt i den kognitive videnskab, der handler om adfærd og tænkning.
Vi er afhængige af at have kognitive modeller, men det skal huskes, at modeller er en forenkling af virkeligheden. Starrfelt understreger dette med undersøgelser der viser, at en artikel virker mere videnskabelig, hvis en model placeres ovenpå et billede af en hjerne. Starfelt gav et eksempel med to modeller, hvor den ene var inklusiv en hjerne, men med en meget forenklet model og den anden var en mere udbygget model, men uden en hjerne.
Den første model virker mest forståelig – og det er så her vi skal være opmærksomme på, at dette ikke er en sandhed, men en forenklet model!
De fleste læsere vil nok tænke, at det ved vi da godt, men mon ikke de fleste af os bruger forenklede modeller, uden at undersøge hvad den forenklede model udspringer fra!

Er den visuelle funktion, en fælles funktion eller er den specialiseret i fx en læsefunktion og en ansigtsgenkendelse?
Randi Starrfelt gør os opmærksom på, at den undersøgelse der underbygger teorien om, at det er to forskellige systemer, er lavet ved at tage udgangspunkt i en konstrueret model og patienterne der opfylder modellens betingelser, er fundet efterfølgende. Randi Starfelt mener, at det er mere sandsynligt, at det er en fælles funktion.
Starfelt har lavet en undersøgelse af patienter med ren aleksi, hvor hun påviser, at ren aleksi skyldes en generel visuel forstyrrelse.

Aleksi.
Aleksi betyder tabt eller forstyrret læseevne og opstår hyppigst efter afgrænsede(fokale) skader.

Aleksi opdeles i centrale og perifere aleksier.
Centrale aleksier:
Overflade aleksi (Regulariseringsfejl weekend_vekend)
Fonologisk aleksi (Fejl ved nonord svalp_svamp)
Dyb aleksi (Semantiske fejl båd_skib)
Perifere aleksier.
Ren aleksi (Kan ikke læse, men skrive). Siger et ord ad gangen.Bil_b-i-l_bil)
Opmærksomhedsaleksi (Migrationsfejl skal, abe_skabe)
Neglektaleksi (Udeladelser i venstre side sødmælk_mælk)
Hemianopisk aleksi (ret gode til at læse enkelte ord, men har svære vanskeligheder med at læse tekst). Undersøgelser har vist, at træning af øjenbevægelser kan øge hastighed med 20-40 %.
Tjek denne hjemmeside http://www.readright.ucl.ac.uk/

De centrale aleksier skyldes forstyrrelser i selve læsesystemet og de perifere aleksier skyldes forstyrrelser i synsfelt, visuel perception og visuel opmærksomhed.
Læsesystemet forklares ved hjælp af ”Dual route model”
Oprindeligt var der kun to ruter, men i dag arbejder man med udgangspunkt i tre ruter:
1) Grafem-fonem omsætning
2) Leksikalsk/semantisk rute
3) Direkte leksikalsk rute
Ruterne skal forståes som noget der foregår parallelt. En proces, der forekommer i flere faser, som hver især er afhængig af det foregående.
(Coltheart et al., 1993; 2001)

Starrfelt gav en præcis og vedrørende fremlægning af et kompliceret og endnu gådefuldt område.
Starrfelt opfordrede os til at kontakte hende via mail, hvis (eller nærmere når) vi møder kursister med læsevanskeligheder, som vi ikke helt kan greje. Tak for det!

Vores anden oplægsholder var Sven Brinkmann, cand.psych., PhD., ansat v. Aalborg Universitet og forfatter til bla. ”Psyken: Mellem synapser og samfund”.
Svend Brinkmann præsenterede sit oplæg: ”Når psyken bliver til hjernen: Om neurologisering af tilværelsen”.

På konferencen havde vi fornøjelsen af, at være nogle af de første der fik præsenteret det nye ord:NEUROLOGISERING!
”Vi er i en tid, hvor neuro er hot, trendy, videnskabeligere, finere og udløser flere penge. Tag ordet til jer – for vi kommer ikke uden om det!”

Brinkman slog fast, at han ikke forholder sig til om det er godt eller skidt at neurologiseringen finder sted, men han stiller spørgsmål og gerne de kritiske af slagsen.
Brinkmann er det forstyrrende element, der forlanger, at vi forholder os til, at vi lever i et ”neurologiseret samfund”. Når noget er- hvad er så det, der ikke er? Hvad går vi glip af ved denne neurologisering af tilværelsen?
Det er ikke et nyt fænomen, at en bestemt videnskab bliver til den sande sandhed. Tidligere har det fx været Freud, der var den ”hotte” og hvor det bla. betød, at vi udformede pædagogisk praksis, på baggrund af Freuds teorier. Brinkmann påpegede, at på samme måde som de fleste af Freuds teorier ikke er holdbare i dag, på samme måde vil vi sandsynligvis i fremtiden se tilbage på neurologiseringen som uholdbar.

Hvor kan man finde psyken?
Svaret vil oftes være, at psyken er i hjernen.
Et svar der af Brinkmann defineres som en intrakraniel tænkning og en tingsliggørelse af psyken.
Brinkmann forklarer videre, at psyken skal forstås meget mere kompleks end det. Psyken består af et sæt af rationelle evner og dispositioner. Det forudsætter, at hjernen, kroppen, socialiteten, ting/ teknologien indgår som analytiske indgange, for at vi kan forstå hvad psyken er. Ingen af de analytiske indgange kan reduceres og de er en forudsætning for hinanden.

Brinkmann problematiserede over temaet, at vi ofte foretager en fejlkonklusion ved at dele og helheder tilskrives samme egenskaber. En bil kan ikke køre uden en motor, men det er ikke det samme som at sige, at det er motoren, der kører. Et menneske kan ikke leve uden sin hjerne, men det er ikke det samme som at sige, at det er hjernen der er opmærksom, tænker eller handler. Det er kun egenskaber der kan tilegnes et levende menneske.
Hjernen sender elektromagnetiske signaler rundt og kan hverken være opmærksom eller uopmærksom. Det er dog funktioner, vi tilskriver vores hjerne. Brinkmann kom med flere eksempler på, at bla. hjerneforskere tillægger hjernen psykologiske egenskaber. Han forklarer dette fænomen ved, at vi har bevæget os fra det ”psykologiske selv” til det ”neurokemiske selv”, men at det grundlæggende stadig handler om at finde ”sit sande jeg”.
Brinkmann skitserede et fremtidsperspektiv, hvor psyken skal forstås ud fra en hybridpsykologi med persongrammatikken som udgangspunkt. Det betyder, at hjernen forståes som et redskab for menneskets projekter og ikke omvendt. Otto kan huske – han bruger sin hjerne og Otto kan huske – han bruger sin notesbog. Både hjerne og notesbog er et redskab for Otto.

Konferencens tredje oplægsholder var Albert Gjedde, læge, professor og leder af Insitut for Neurovidenskab og Farmakologi, KBH.
Albert Gjeddes talte ud fra overskriften ”Neurovidenskab mellem indsigt, indbildning og ønsketænkning”.
Gjedde startede veloplagt ud med at kommentere på flere af Brinkmanns udsagn og så var stilen lagt for en underholdende debat/ battle efterfølgende.
Albert Gjedde introducerede for os, hvad han mener, er hjerneforskningens ti store udfordringer.
1. Den store energidebat
2. Udvikling og intellekt
3. Den plastiske hjerne
4. Adfærd og afhængighed
5. Introspektion
6. Hjerner spår, især om fremtiden
7. Neuroprotektion and neurodegeneration
8. Regeneration and rehabilitation
9. Frenologiens endeligt
10. Bevidsthed

Albert Gjedde slog også en skrøne eller to til jorden, bla. den om at vi kun bruger 10 % af vores hjerne. En skrøne der er blevet en almen sandhed, så man nu rent faktisk kan komme på kursus i at udnytte flere procent af sin hjerne. En skrøne der bliver til sandhed, fordi vi stadig forstår vores hjerne ud fra en frenologisk forståelse.
Gjedde fortalte om en undersøgelse af engelske taxichaufførere, hvor man kan se en forandring af hippocampus sandsynligvis pga deres arbejdsfunktion. Forandringen sker i den bagerste del af hippocampus, der bliver større jo længere tid, man har arbejdet som taxichauffør. Undersøgelsen understreger hjernens plasticitet, men det der stadig mangler svar på er, hvorfor den forreste del af hippocampus samtidig bliver mindre og hvilken funktion denne del egentlig har.
Den sidste information synes ret væsentlig, da det er en understregning af, at vi ikke har svaret på alt, hvad der sker i hjernen og hjernen derfor heller ikke kan bruges som svar på alt.
Det man ved er, at hukommelsen ikke skal findes et sted, men forståes som processer. Rent fysiske kan man se aftryk af begivenheder inde i hjernen, da nerveceller laver nye synaptiske links og proteinmolekyler.
Albert Gjedde viste en undersøgelse lavet af Peter Vuust, hvor han har brugt en MEG skanner, der er mere avanceret end en MR skanner. Hypotesen var om jazz – musikere reagerede kraftigere og tidligere i venstre hjernehalvdel på et rytmisk syntaksbrud end ikke jazz-musikere. Undersøgelsen er interessant i sig selv, men grunden til at Gjedde gjorde opmærksom på den, var fordi den er lavet i en MEG skanner og at skanneren kunne vise, at det er hele hjernen, der hele tiden involveres.

Gjedde og Brinkmann sluttede af med spørge- og diskussions tid.
Det var en fornøjelse, at lytte til de to, der begge havde lyst og mod til at udfordre hinandens tænkning- og gjorde det med både viden, stil og humor.

01-01-2009

Landskonference 2009


Kognitiv rehabilitering – et helhedssyn

Neuropædagogisk landskonference tirsdag d. 21. april 2009 kl. 9-16
med Kit Malia.
09.00 Ankomst, registrering og kaffe
09.45 Velkomst
10.00 Introduktion til dagens program v/Kit Malia “Education”
11.00 Pause
11.30 “Process Training”
12.30 Frokost
13.30 “Strategy Training”
14.50 Pause
15.00 “Functional Activities Training”
16.00 Afslutning
16.15 Generalforsamling – DaNS’ 9. ordinære generalforsamling. Kun for medlemmer

Om Kit Malia
Vi har igen i år været så heldige at engagere en of de internationale pionerer inden for hjerneskaderehabiliteringen til at forelæse pa Neuropædagogisk Landskonference.

Neuropsykolog og speciallærer Kit Malia har gennem mere end to årtier arbejdet som ‘kognitiv rehabiliteringsterapeut’ på et of de største centre for hjerneskaderehabilitering i UK: The Defense Medical Rehabilitation Centre Headley Court, et center for voksne med erhvervede neurologiske skader.

Han er certificeret ‘kognitiv rehabiliteringsterapeut’ med en forskningsgrad fra SCR, Society for Cognitive Rehabilitation, USA, hvor han også sidder i bestyrelsen som formand for det internationale arbejde.

Kit Malia har udgivet en række bøger med praktiske anvisninger til hjerne-skaderehabiliteringen. Han er hovedforfatter pi serien Brainwave-R, en omfattende samling of opgaver til udvikling of kognitive strategier og teknikker i hjerneskaderehabiliteringen. Han er desuden medforfatter pa The Brain Injury Workbook.

Kit Malia har sideløbende beskæftiget sig teoretisk med området Han har offentliggjort videnskabelige afhandlinger om kognitiv og psykosocial rehabilitering og stået for udarbejdelse of kliniske standarder for rehabilitering of mennesker med kognitive skader.

Kit Malia er en hyppig oplægsholder og underviser på internationale konferencer og workshopper, og som sådan også kendt of danske medarbejdere inden for hjerneskaderehabiliteringen. Han har udviklet et særskilt program med nyt indhold til DaNS’ Neuropædagogiske Landskonference i år.

Link: www.braintreetraining.co.uk og http://www.cognitive-rehab.org.uk/